Oprindelsen
Cyklen blev oprindeligt opfundet af Leonardo Da Vinci, men om hans design nogensinde blev brugt er uvist. Den første egentlige cykel med pedaler blev opfundet i Skotland af Kirkpatrick Macmillan i 1839. En mere populær tidlig udgave af cyklen var Knoglerasleren (Boneshaker). Opfundet af Pierre og Ernest Michaux i 1865 som derefter producerede cirka 400 af dem årligt. Den første kædedrevne cykel ”Bicyclette” blev introduceret i 1870erne opfundet af Henry J. Lawson, den var nemmere at stoppe og mere stabil. Yderligere forbedringer kom i 1888 da J.B. Dunlop tilføjede luftfyldte dæk til cyklen, hvilket gjorde dem hurtigere og langt mere behagelige.
De tidlige år
Allerede i 1868 blev det første cykelløb kørt i England ved Hendon, Middlesex. Dette var dog ikke helt ufarligt, da det daværende cykelsetup gjorde at den eneste måde man kunne køre hurtigere på var ved at gøre forhjulet større, og da disse forhjul nåede helt op på 1,524 meter (60 inches), så kom rytterne slemt til skade når de styrtede. Samtidig med gadeløbenes udvikling begyndte man i London at køre ”Seks Days Løb” på cykler på banen, som var designet uden de kæmpe store forhjul, men de var til gengæld langt mere ustabile. I 1889 kom man så på en løsning i forhold til gadeløbene. Man designede en cykel, som blev kendt som ”safety”. Det var den første racercykel der havde begge hjul i samme højde, samtidig gjorde den også brug af de luftfyldte dæk, der blev opfundet året forinden. Cyklen blev utrolig populær og fik virkelig sat gang i konkurrencecyklings historie. Kun to år efter opstod den første af de legendariske klassikere Paris-Brest-Paris. I 1893 var det første verdensmesterskab i cykling og i 1896 blev cykling en olympisk sportsgren. Yderligere var det første gang at det største af alle endagsløbene Paris-Roubaix blev kørt i 1896 og det er det blevet 114 gange siden. I 1903 kom Tour de France så til med cirka 60 ryttere over 2.500 km på 19 dage. Giro d’Italia i 1909 fulgte efter inspireret af Tourens succes samtidig med den tydelige interesse, der var i Milano-San Remo deres egen klassiker. I England var en anden slags løb der blev populært på gaden: enkeltstart. Det var også forbudt at køre cykelløb på daværende tidspunkt derovre.
Cyklings gyldne år
Selvom der nu var masser af løb for cykelrytter og professionel cykelrytter ikke længere var et fremmedord, så var cyklerne stadig langt fra dem vi kender i dag især gadeløbs cyklerne. Stellet var delvist stadig lavet af rør og fælgene på hjulene blev lavet af træ. Baghjulsgearskifter blev opfundet så tidligt som omkring 1900’erne, men var ikke tilladt at bruge. Et gearskifte var dog stadig muligt da rytterne brugte forskellige indstillinger, med op til tre gear tandhjul på baghjulet, som kun justeres ved at stå af cyklen, skrue vingemøtrikkerne af, flytte det nu løse hjul, skrue vingemøtrikkerne på igen og køre videre. Det var også i den periode (1890-1910) at mange at de stadig eksisterende cykel producenter blev oprettet i det der er kendt som cyklingens gyldne alder. Disse producenter begyndte så i samarbejde med rytterne at stå for udviklingen. Det var først i 1937 at der skete nogle drastiske udviklinger. Aluminiumsfælge blev indført og gearskifter blev gjort lovlige. Disse to ændringer gav den suverænt hurtigste vinder af Touren endnu per kilometer.
Kampen om Gearene
Grunden til at der skulle gå så længe før gearskifter blev taget i brug kan måske have været fordi de første ikke harv været gode nok, for da det endelig kom til at få dem i brug lev det til en duel mellem franske Lucien Juy’s Simplex patenteret i 1928 og italienske Tulio Campagnolo’s Cambia Corsa patenteret i 1930. Juy var en cykelhandler fra Dijon og allerede i 1933 påstod han at han lavede 40.000 gearskiftere om året. Campagnolo var en ung cykelrytter, der i et løb oppe i bjergene kunne se noget var helt forkert når han ikke var i stand til løsne sit baghjul da det var frosset fast i det faldende snevejr. Tre år senere havde han sit gearskifte færdigt. Derefter kunne deres udstyrs kamp begynde. I 1947 vandt franske Jean Robic Touren med Simplex gear og året efter vandt italienske Gino Bartoli med Cambia Corsa gear. Det blev standarden. De franske ryttere kørte med Simplex og de italienske kørte med Cambia Corsa. I 1951 begyndte Campagnolo at falde bagud i forhold til Simplex, og for at løse det købte Tullio Campagnolo patentet på et gearskifte, der hed Gran Sport. Den videreudviklede de på og i starten af 1950erne blev det hurtigt det mest populære gearskifte på markedet. Simplex havde dog ikke givet helt op endnu og havde lykkedes med at få Jacques Anquetil (5 gange Tour vinder) til at køre med at deres gearskifte og også anbefale det til andre ryttere. Desværre for Simplex skiftede Anquetil hold i 1963 og vandt de to sidste af sine Tour sejre på en cykel med Campagnolo’s Gran Sport gearskifte. Det var med til at afgøre kampen, hvor Lucien Juy fortsatte med at lave småting til cykler of fik 26 cykelrelaterede patenter, så groede Tullio Campagnolo’s virksomhed. Campagnolo lavede forbedring på alle dele af cyklen og har endda strakt sig videre fra kun at arbejde med cykler og arbejdede i 1970erne med Ferrari om deres Formel 1 bil. De laver stadig bildæk og har opnået over 120 patenter.
I 1975 kom fransk teknologi dog tilbage i cykelsporten i form af Peugeot, der havde udviklet Peugeot PX-10 en racercykel der var yderst populær blandt unge ryttere på grund sin moderate pris. Cyklen sikrede Bernhard Thevenet to Tour sejre (1975 & 1977). En anden populær cykelfabrikant på daværende tidspunkt var Bianchi, som har eksisteret helt tilbage fra 1885, som de fleste af de italienske ryttere kørte på.
© Henrik Liltorp