Kartoffelgnocchi har højst sandsynligt været den tidligste form for ”pasta”, da det ikke virker så unaturligt at blande mel med vand og ælte det til små kugler og koge det i vand. Gnocchi laves med en base af forskellige former for stivelse afgørende for hvilken del af Italiens opskrifter man følger. I dag har gnocchi nærmest en kogle form, da man oftest efter udskæring af dem tilføjer riller enten med en gnocchi-jern eller en ganske almindelig gaffel. Gnocchi og pasta er nært beslægtet. Der findes endda en tør pasta form, der hedder gnocchi, som har form som gnocchi og har de karakteristiske riller. Især kartoffelgnocchi kan dog i forhold til pasta være lidt tungere og det gælder især købe-gnocchi, så det anbefales ikke.

 

Historie

Specielt i Norditalien er gnocchi meget udbredt og hver region har sin egen opskrift til hvordan retten skal spises og med hvad. Retten, som vi kender i dag fra stammer fra 1500-tallets Lombardiet, men ”melbollerne” blev indført helt tilbage fra det romerske imperium, da de bredte sig mod øst 1500 år tidligere. I dag er det der minder mest om den ret Gnocchi alla Romana. Oprindeligt blev gnocchi lavet af semulja eller hvedemel. I Verona har gnocchi blevet lavet i tomatsauce siden 1500-tallet til karneval, og på et eller andet tidspunkt i 16-1700-tallet begyndte man at bruge kartofler til at lave gnocchi i forbindelse med kartoflens indvinding i Europa. Siden hen er brødkrummer, kastanje mel og andre grøntsager, især græskar, blevet introduceret som mulige hovedingredienser i gnocchi. Ordet gnocchi stammer formentlig fra nocchio (en træknude) eller nocca (en kno). I en toskansk kogebog fra 1570 er gnocchi nævnt ved navn. I det nittende århundrede Pellegrino Artusi, italiensk mads ”godfather” nedskrev en opskrift på gnocchi, som minder meget om den mest almindeligt brugte i dag. Gnocchi er også en meget almindelig ret i både Frankrig og Kroatien. Desuden er retten takket være de mange italienske immigranter, der kom til Sydamerika en meget populær ret der og spises endda traditionelt hver den 29. i hver måned, hvor nogle ligger penge under tallerkner for at bringe velstand.

 

Opskrift

Ingredienser (4 personer):

1 kg. Kartofler (gamle kartofler eller bagekartofler)
2 æggeblommer
Ca. 250 g. hvedemel (kommer an på kartoflerne)
Salt
Olivenolie

 

Fremgangsmåde

  1. Sæt vand over at koge til kartoflerne. Husk at salte vandet.
  2. Kog kartoflerne med skræl på.
  3. Pil dem og mos dem mens de er varme.
  4. Bland æggeblommer, mel, olivenolie og salt i.
  5. Når gnocchi-dejen har den rette konsistens, rul den så ud i tommelfingre-tykke pølser.
  6. Skær dem i stykker i 2 cm. lange stykker
  7. Eventuelt lav riller i gnocchierne med et gnocchi-jern eller en gaffel
  8. Put dem i et fad, der strøet med mel og sæt den i køleskabet og hvile i en times tid.
  9. Kog gnocchierne i letsaltet vand i en gryde indtil de kommer op til overfladen af sig selv.
  10. Servér med det samme.

 

Velegnet til

Gnocchi er et ret, som kan være både tids og familievenlig. De første 8 punkter kan gøres lidt mere end 1 time for inden også så tager det lige pludselig kun den tid, det taget at koge vand (med mindre man har en hane med kogende vand) + 3-4 minutter for gnocchierne at svæve op til overfladen i det. Desuden er gnocchi en ret man kan lave med børn. De kan vel sammenlignes med pebernødder, alle danske børn har lavet dem til jul, mens alle italienske børn har lavet gnocchi og frisk pasta hele året rundt. Det er sådan en lidt hygge ting at få familien samlet i køkkenet. Endnu en fantastisk ting ved gnocchi er at hvad man serverer til er underordnet, så længe man holder sig i de italienske smage. Traditionelt ville man enten blande gnocchi med en grøn pesto og revet parmesan eller man vil lave en marinara (simpel tomatsovs) med nogle krydderurter og igen godt med parmesan.  Generelt bliver gnocchi oftest brugt til vegetarretter, men der er mange muligheder der også indeholder kød, så bliver opskrifterne ofte lidt mere komplicerede, da retten ikke må blive for tung. Husk internettet er fuld af inspiration…

© Henrik Liltorp