Hvordan bliver man James Bond?

Da Dr. No begyndte at tage form var EON Productions ikke i tvivl om hvem de ville have til at spille deres James Bond: Richard Burton. Han blev adspurgt både i 1959 og 1961 om han ikke ville have rollen, men han afslog begge gange. Ian Fleming ville have haft David Niven til at spille rollen som James Bond og det fik han log til Casino Royale fra 1967 men ikke under EON Productions. Angiveligt skulle Roger Moore allerede på daværende tidspunkt være på listen over potentielle kandidater til rollen, da han, Albert R. ”Cubby” Broccoli og Harry Saltzman havde lært hinanden at kende ved at sidde og spille på et kasino. Cubby havde dog en model og mindre skuespiller som mulighed også Sean Connery, som han så som en usleben diamant. Valget faldt på 33-årige Connery samtidig med at Moore lavede serien the Saint i de næste syv år.

Da Connery så annoncerede at You Only Live Twice ville blive hans sidste film begyndte den anden store jagt efter James Bond, men nu var der en helt nu variabel i ligningen. Ingen ville bare være Sean Connery’s efterfølger. Cubby og Saltzman gik først til deres shortlist af mulige Bonds. Roger Moore sagde nej tak, da han ikke ville være den direkte overtager efter sin gode ven Sean Connery. Richard Burton ville stadig ikke spille rollen, så de måtte prøve nye mål. Det næste markante navn de spurgte var Timothy Dalton, som ikke ville da han selv mente han var for ung. Derefter kom James Bond til dem i skikkelse af den 30-årige britiske skuespiller George Lazenby. Det var i hver fald hvad hans CV sagde til hans audition. I virkeligheden er han australsk model, men han havde hørt at rollen som James Bond var ledig og han ville prøve lykken. Desværre for ham valgte han at lytte til et råd fra en af sine venner, der fortalte ham at James Bond og spiongenren ville være død i 1970’erne, så han fik kun 50.000 dollars for den film og takkede nej til både en film mere til en million og syv films kontrakt som var den oprindelige plan. Derefter vendte Connery tilbage og lavede Diamonds Are Forever for 1¾ million og afsluttede med de berømte ord ”Never Again!”

Til Live and Let Die var tvivlen mindre end før 46-årige Roger Moore var nu ledig efter succesfuldt have indspillet to forskellige serier og det var klart for EON at, der var brug for en skuespiller der ikke var bange for at skrive under for mere end en film. Kun John Gavin som allerede var i overvejelser inden det lykkedes at trygle Connery om at komme tilbage var seriøst i overvejelser, men blev som mange før og efter i sidste ende valgt fra fordi han var Amerikaner. To gange under Moore’s tid har man været ved at kigge efter andre skuespiller, men har begge gange lykkedes med at få overtalt ham til at fortsætte. Det var i 1979-80 og i 1982-83. Den eneste nævneværdige skuespiller, der var på tale til at overtage James Bond rollen på daværende tidspunkt var Timothy Dalton, der denne gang ikke brød sig om den retning rollen var ved at tage, hvor Bond var alt for afhængig af sit udstyr.

I 1985 efter Moore’s syvende og sidste film var det endelig Timothy Dalton, der var førstevalg til at være James Bond. Han havde desværre lige forpligtet sig til filmen Brenda Starr. Derfor kontaktede Cubby Pierce Brosnan og gav ham rollen, men da hans arbejdsgiver hørte om det besluttede de at køre hans serie Remington Steele videre, selvom de havde lukket den på grund af dårlige seertal. Da EON ikke ville have Brosnan til at spille begge roller samtidig begyndte de at lede igen. I løbet af 1987 var de igennem mange navne. Den mest interessante var Mel Gibson, som MGM foreslog men der blev afvist da han ikke var Brite. Heldigvis fik EON løsningen da Dalton var færdig med sin filmrolle og endelig efter 18 år fra første tilbud kunne sige ja tak til at spille James Bond som 41-årig.

Skiftet i 1994 var ikke helt som de andre, da det var meningen at Dalton skulle blive ved med at spille Bond, men indspilningerne trak ud og angiveligt, så skulle familien Broccoli have presset MGM til udskifte ham. EON havde i hvert fald stadig Dalton som deres ønskede Bond, mens at MGM ville have 42-årige Pierce Brosnan. Denne gang sørgede han for at ingen hørte om det, så han ikke blev sat på andre jobs, men kunne acceptere rollen frit. Sean Bean var andet valg for EON til rollen, men da han ikke fik rollen blev i stedet skurken i en omskrevet rolle, der passede ham, fordi han havde været så god til audition. Officielt gik der under to måneder fra Dalton gik af til Brosnan var castet, så mon ikke Broccoli familien og MGM var begyndt at lede efter erstatninger inden.

Da Brosnan’s tid var ovre og genstartet af serien skulle begynde med Casino Royale var Clive Owen det klare første valg, desværre stillede han krav som EON ikke ville opfylde, da han ville have en del af overskuds indtægterne. En anden af kandidaterne var Alex O´Loughlin, der i stedet fik hovedrollen i ny indspilningen af Hawaii Five-0. Der ville dog have været gode chancer for at han kunne have genoprettet Australiens ære, når det kommer til Bond. I sidste ende faldt valget på Daniel Craig, og hvad der allerede var en mediebegivenhed blev endnu større, da de sablede ham ned i og med at han var for lille (1,78 m), for tynd og vigtigst af alt for blond! Heldigvis havde han med det samme et utal af kendte skuespillers støtte og endnu mere mærkbart de tidligere Bonds godkendelse. For som Roger Moore siger ”Han er en helvedes god skuespiller.”

Nu har Daniel Craig fået modbevist alle sine kritikere og der er vidst ikke mange af de hadegrupper tilbage der blev oprettet da han blev indsat som James Bond… Desværre er han vist også nået til det punkt hvor han har fået nok af rollen. Der er spekulationerne allerede begyndt om hvem der skal spille med i Bond 25. Et rygte siger at engelske Tom Hiddlestone skulle være forrest i køen, men om han har tid når han allerede har en rimelig stor rolle i et andet franchise (Loke i Marvel Universet). Et andet navn der har været nævnt gentagne gange dog ikke alt for højt er Idris Elba, som bliver skudt væk øjeblikket ja selvfølgelig på grund af hans hudfarve, men som skuespiller kunne det være meget interessant.

Slutteligt kommer lige et lille uddrag af de skuespillere der har været på tale til rollen som James Bond 007.:

  • Richard Burton (1959)
  • Dick van Dyke (1967)
  • Michael Caine (1967)
  • Terence Stamp (1967)
  • Clint Eastwood (1970)
  • Adam West (1970)
  • Burt Reynolds (1970)
  • James Brolin (1983)
  • Anthony Hamilton (1986)
  • Sam Neill (1986)
  • Mel Gibson (1987)
  • Ralph Fiennes (1994)
  • Sean Bean (1994)
  • Liam Neeson (1994)
  • Dominic West (2005)
  • Clive Owen (2005)
  • Henry Cahill (2005)
  • Idris Elba (2005)
  • Tom Hiddlestone (2017)

Daniel Craig har allerede truet med at stoppe adskillige gange, så der kommer nok ikke en sjette film fra hans side af, og hvem den næste James Bond bliver er de engelske medier allerede begyndt at gisne om…

© Henrik Liltorp